Arne Vodder møbler

Arne Vodder

Arne Vodder blev født i 1926 og var en dansk arkitekt og designer. Arne Vodder regnes i dag for at være en af de mere indflydelsesrige møbeldesignere i Skandinavien.

Arne Vodder blev uddannet til arkitekt i 1947 på Kunstakademiet i København. En af hans undervisere var Finn Juhl, som både var hans underviser men også mentor. Efter et par års ansættelse hos Hindsgaul i København, etablerede Arne Vodder sammen med Anton Borg deres egen tegnestue.

I 1960érne og 70érne designede Arne Vodder næsten hele Sibast Møblers store møbelsortiment. På samme tid arbejdede han sammen med Fritz Hansen, hvor han designede flere forskellige sofaborde, lænestole og sofaer.

Det var ikke kun i møblerne Arne Vodder satte sine prisvindende spor. Gennem karrieren tegnede han også forskellige typehuse for typehusfirmaet Borg og Vodder Huse. Han arbejdede også som husarkitekt for Havemanns Magasin i 25 år.

Indholdsfortegnelse

Mere om Arne Vodder

Design med et beskedent og enkelt udtryk

Arne Vodder design er designet med mange smukke detaljer, og hver og en har et beskedent og enkelt udtryk. Arne havde stor succes i udlandet, hvilket betød, at man i 50érne og 60érne, kunne finde mange af hans møbler hos flere berømte folk. Blandt andet hos Jimmy Carter i Det Hvide Hus, hos Præsident Anwar Sadat i Cairo, hos Pave Paul VI i Rom og på kontorer i banker, ambassader og hoteller i hele verden.

Arne Vodder udstillede også mange af sine møbler på separate udstillinger i København, Bruxelles, Rotterdam, London og New York, men også sammen med blandt andet Nanna Ditzel og Verner Panton.

Efter en årrække med stilstand i Arne Vodders tidløse design, er der igen opstået en stor interesse for hans mange designs, hvorfor man i dag kan finde nogle af hans klassiske designs hos Erik Jørgensen og Kirkodan.

Skriv en kommentar