Ergonomisk Kontorstol TEST

Ergonomi handler om samspillet mellem mennesker og redskaber, særligt arbejdsstillinger og sundhed.

En ergonomisk kontorstol er en konstorstol der gør du kan arbejde i en position der er sund og behagelig for kroppen.

Der er stor forskel på ergonomiske kontorstole, fra sadelstole uden ryglæn og armlæn, til avancerede ergostole, der kan indstille alt fra nakkestøtte til armlæn.

I denne artikel har vi fundet 10+ af de mest populære ergonomiske kontorstole lige nu. Der er noget for alle budgetter og behov. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse

Ergonomisk kontorstol med ryg- og armlæn

En ergonomisk kontorstol med ryg- og armlæn ligner en almindelig kontorstol, men der er forskel.

De ergonomiske kontorstole kan nemlig indstilles så de passer til lige netop din foretrukne arbejdsposition. Det betyder at du typisk kan indstille:

  1. Armlæn
  2. Nakkestøtte
  3. Sæde
  4. Ryg og lænd

Du kan altså rykke sædet frem og tilbage, ikke bare op og ned og du kan indstille dine armlæn så dine arme hviler behageligt, når du arbejder.

Lige vigtigt kan du indstille højden og dybden i stolens ryg, så den rent faktisk giver støtte i lænden. Det er vigtigt, så din lænd ikke bliver overbelastet.

Mange ergonomiske kontorstole af denne slags har nakkestøtte, men ikke alle. En nakkestøtte kan være en god ide, men kun hvis den kan indstilles så den passer. Mange kontorstole med nakkestøtte kræver at man læner sig unaturlig langt tilbage for at bruge den. Det dur ikke. En ergonomisk kontorstol kan derimod indstille nakkestøtte, så den kommer langt nok frem til at støtte en naturlig arbejdsstilling.

IOO KMD Ergonomisk Kontorstol

Forhandler Totalpris Læs mere
4.799,00 DKK ➔ Læs mere

Denne kontorstol er for dig, der vil have ergonomi og et design der ligger så tæt op af en klassisk kontorstol som muligt.

IOO KMD er en af de bedst sælgende kontorstole fra iStol.dk, en dansk forhandler fra Roskilde.

Hvor IOO KMD adskiller sig fra metervaren af kontorstole er i de justerbare og elastiske støttemoduler i lænd og nakke, samt muligheden for at indstille alle dele af stolen.

Nakkestøtten er elastisk og giver god støtte uanset hvordan du drejer og bevæger hovedet. Perfekt hvis du for eksempel ofte arbejder med 2 skærme eller ser på noget ved siden af din arbejdsstation. Nakkestøtten kan justeres i højden eller tages helt af.

Lændemodulet er også elastisk og tilpasser sig din arbejdsstilling. Sidder du oprejst får du mindre støtte, mens du får mere støtte når du læner dig tilbage.

Sædet i stolen er ergonomisk udformet, så det passer til din bagdel. Godt til dig der synes et fladt underlag er for ubehageligt. Sædet kan desuden justeres i højden og ikke mindst i dybden.

Armlænene kan tilpasses i dybden, men også i vinkel, så de for eksempel peger indad eller udad.

Hele stolen er synkroniseret og følger dine bevægelser.

Futura

Forhandler Totalpris Læs mere
2.500,00 DKK ➔ Læs mere

En helt simpel kontorstol med masser af ergonomi.

Futura fra iStol.dk kan justeres i sædet og ryggen, så dybde og arbejdsstilling passer til lige netop dine behov. Armlænene kan også indstilles i højden og vinkel.

Muligheden for at indstille ryggen, gør det nemt at ændre arbejdsstilling fra oprejst til tilbagelænet i løbet af dagen.

Sædet, der er ergonomisk udformet til bagdelen, kan justeres i dybden, så du kommer tættere på ryggen eller længere væk, så den passer til din torsohøjde og benlængde.

Nietzsche

Forhandler Totalpris Læs mere
4.999,00 DKK ➔ Læs mere

Man skal nok være den friske type for at kaste sig over Nietzche, en unik ergonomisk kontorstol fra iStol.dk, forhandleren fra Roskilde, med de mange stole.

Nietszche er en kontorstol med et koncept: Din krop består af to halvdele, men de er ikke helt ens. Især er din rygrad sjældent helt lige og det kan give ubalancer til den ene af siderne. Du får fordelt vægten for meget på en side. Det problem kan du måske få løst med denne kontorstol, hvor alt kan indstilles – på begge sider. Det er i hvert fald hvad stolen siger den kan.

Hara-Tech system aflaster begge sider af kroppen

Sådan beskrives stolen hos forhandleren:

Med HaraTechs innovative og patenterede sæde, sidder du korrekt og undgår disse problemer. Sædet er todelt og hver del kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, og på den måde fordeles vægten fra overkroppen mere effektivt. Sædet er designet til at passe bækkenets form, hvilket betyder at trykket på rygsøjle og bækken formindskes i forhold til traditionelle sæder. Derudover giver det bedre blodcirkulation.

Yoga Duo

Forhandler Totalpris Læs mere
3.095,00 DKK ➔ Læs mere

I kategorien “hold kæft hvor er den grim, men måske den kan noget for ryggen”, kommer vi ikke udenom Yoga Duo, der er en ergonomisk kontorstol fra iStol.dk.

Måske er vi lidt grove i vores første karakteristik af udseendet, men Yoga Duo ligner bestemt ikke en almindelig kontorstol. Her er det overflødige fjernet og tilbage står en kontorstol med sæde, ryg og nakkestøtte, hvilket jo også er det en kontorstol skal levere på.

Det der tydeligt springer i øjnene er selvfølgelig ryggen, hvor den traditionelle ryg er erstattet af to “finner”, der støtte på hver sin side af rygraden. De er fleksible, så de følger dine bevægelser, frem og tilbage og side til side. Ideen er så at dette giver dig en skræddersyet, dynamisk støtte i ryggen, uanset hvordan du vender og drejer dig i stolen.

Ergonomiske kontorstole uden armlæn

Ergonomiske kontorstole uden armlæn er nok det de fleste forbinder med den ergonomiske kontorstol, gjort populær i Danmark af de karakteristiske Håg stole.

Her er ideen at armlæn gør mere skade end gavn, for de gør det muligt at arbejde i en uergonomisk position.

Du skal nemlig arbejde med dine forarme på skrivebordet, for så sidder du oprejst og i en god ergonomisk arbejdsstilling. Når der ikke er armlæn skal du tænke mere over din arbejdsstilling.

Yoga Y

Forhandler Totalpris Læs mere
2.799,00 DKK ➔ Læs mere

Kan du godt lide Håg stolene, men synes du prisen er lige i overkanten, så kan Yoga Y fra iStol.dk, måske være en mulighed.

Yoga Y er en klassisk ergonomisk kontorstol med det karakteristiske krydsdesign, hvor armlænene er væk og ryggen er reduceret til sin absolutte nødvendighed.

Sædet er svagt kileformet og leder dermed vægten væk fra ballerne og ned i benene. På den måde skulle du gerne undgå ondt i bagdelen, både nu og senere.

Yoga Y kan justeres i højden, sædet kan tiltes og ryggen kan vippes frem og tilbage.

Håg Capisco

Forhandler Totalpris Læs mere
5.500,00 DKK ➔ Læs mere

Kontorstolen der revolutionerede måden vi arbejder på. Hågs Capisco stol står i mange danske kontorer og mange af os har prøvet den.

Stolen er kendetegnet ved det karakteristiske design, hvor ryggen udgøres af et kryds og kun et smalt ryglæn.

Det unikke design på ryggen er ikke kun til pynt. Vender du stolen om, kan du nemlig læne dig ind mod stolen og bruge armene som støtte. Denne mulighed er unik for Håg og gør det muligt at skifte effektivt fra tilbagelænet til fremadlænet arbejdsstilling, også når du har et skrivebord, der ikke er stort nok til at du kan hvile armene på det. Velegnet til hjemmekontor.

Dertil et behageligt, polstret sæde, med ergonomisk design til din bagdel. I den klassiske model er det et såkaldt sadelsæde, hvor dine ben “dingler” på hver sin side af et smalt sæde, men stolens fås også med almindeligt sæde.

Kombinationen af sæde og ryglæn nudger dig kærligt men bestemt til at have en ordentlig arbejdsstilling.

Håg er ikke den billigste kontorstol, men det er en stol som mange sværger til og hvor du ved hvad du får.

Billigere alternativ:

  • HÅG – H05
  • Yoga Y

Dauphine Tec Profile

Forhandler Totalpris Læs mere
7.054,00 DKK ➔ Læs mere

En anden klassiker på danske kontorer er Dauphine, hvis blå og minimalistiske stole, er at finde i mange danske hjem også.

Dette er Dauphines Tec Profile model, der har en højere ryg end de tidligere modeller, men stadig har det samme polstrede sæde og gode rygstøtte.

En god lændestøtte med en smal ryg og masser af muligheder for indstilling af stolen, gør det til en god ergonomisk stol.

Stolen har desuden et design som mange nok vil kunne lide, med lidt mere af chefstolens udseende, uden chefstolens dårlige ergonomiske egenskaber.

Der medfølger ikke armlæn som udgangspunkt, men det er muligt at købe med.

Herman Miller Aeron

Forhandler Totalpris Læs mere
4.620,00 DKK ➔ Læs mere

Der findes næppe en mere hypet kontorstol end Herman Miller Aeron, i hvert fald hvis du spørger blandt IT professionelle og selvstændige med hang til salg på nettet.

Denne unikke ergonomiske kontorstol er udviklet af det amerikanske selskab Herman Miller af Don Chadwick og Bill Stumpf. Det er den eneste kontorstol der har opnået den ære at være permanent udstillet på Museum of Modern Arts i New York. I tillæg har stolen opnået en række af kåringer og masser af hæder i designpriser.

Det er altså med andre ord også et æstetisk valg at vælge en Aeron stol. Det smager og ser ud af New York, af moderne design og penge. Det var stolen der i slut 90erne repræsenterede dot-com boomet og det er stadig en stol der er umådelig populær blandt startups og online entreprenører.

Stolen i sig selv er nu også en glimrende ergonomisk stol. Det er i hvert fald en stol, som man rigtig ofte får anbefalet når man spørger til råds.

Aeron er ergonomisk konstrueret til mindste detalje, hvilket man nemt ved selvsyn kan se i det gennemsigtige netdesign.

Alt kan indstilles på denne stol, fra ryg til armlæn og nakkestøtte, hvis du vælger at få det med.

Køber du en Aeron skal du være opmærksom på den ikke har noget polstring, hvilket kan være en showstopper for nogen.

Har du endelig besluttet dig for at købe en Aeron, kan du også være tilfreds med at stolen holder værdien godt. Der er således et ret betragteligt brugtmarked, langt større end for andre tilsvarende kontorstole.

Aeron er i øvrigt ikke den eneste Herman Miller stol der er populær. Siden er der udkommet en række nye stole, blandt andet Embody.

Skriv en kommentar