Henry Heerup malerier

Den anerkendte billedkunstner Henry Heerup, er i dag kendt for sine litografier og fantasifulde malerier. Henry Heerup blev født i 1907, og fik oprindeligt navnet Henry Christensen. Henry voksede op i en lejlighed i nærheden af Nørrebro, hvor han fra stuevinduet blandt andet havde udsigt til H.C. Andersens grav. Hvert år når H.C. Andersen fyldte år, opsøgte Henry graven for at synge fødselsdagssang for hans store idol.

Henry voksede op på ved Nørrebro, og fandt derfor ofte inspiration fra barndommens minder til hans mange værker. I en alder af bare 14 år forlod Henry skolen, han var ikke glad for ensformigt arbejde og trivedes ikke i skolens faste rammer.

Fra 1927 til 1932 studerede Henry Heerup på Det Kongelige Kunstakademi. Tiden på kunstakademiet var i høj grad med til at forme den unge kunstner, som gennem studiet får øjnene op for grafikken og hverdagens mange forskellige motiver.

Arbejdsplads under åben himmel

Allerede i teenageårene havde Henry vist en stor kærlighed for at arbejde i det fri under åben himmel. Derfor købte han i 1945 en udstyknings grund, som blev hans faste arbejdsplads. Grunden fungerede også som et galleri. og var et besøgt mødested for mange unge kunstnere.

Henry Heerup var gennem hans lange liv også med i forskellige kunstneriske sammenhænge. Blandt andet Linien og den internationale kunstnersammenslutning Cobra, som bestod af billedkunstnere og forskellige digtere såsom Asger Jorn, Christian Dotremont og Constant Niewenhuys.

Henry fandt stor inspiration i H.C. Andersen, Mozart og Rembrandt, som alle sammen spiller en afgørende rolle i mange af hans ikoniske linoleumstryk. Linoleumstrykkene var ofte lavet i sort/hvid, et bevidst valg som skulle symbolisere vekslen mellem det lyse og det mørke.

Heerup har gennem hans karakteristiske stil fået en helt særlig plads i den danske kunsthistorie. Han lavede kunst. som blev folkeeje, og hans kunst var særdeles vellidt både blandt børn og voksne.

Skriv en kommentar