Kurt Østervig møbler

Kurt Østervig

Kurt Østervig blev aldrig et navn i samme liga, som mange andre kendte møbeldesignere. Det til trods for hans talentfulde arbejde, som gav ham op til flere designpriser i hans lange karriere.

Kurt Østervig levede fra 1912-1986, og var oprindeligt uddannet skibsbygger. I 1930 blev Kurt ansat som møbeldesigner på E. Knudsens tegnestue. Årene gik og Kurt etablerede sin egen tegnestue, hvor han designede mange af de designs, som han i dag er kendt og elsket for.

Indholdsfortegnelse

Mere om Kurt Østervig

Vandt adskillige designpriser

Gennem sin karriere vandt Kurt Østervig adskillige designpriser. Hans møbler blev også udstillet på nogle af de mest anerkendte møbeludstillinger. Blandt andet La Triennale i Milano og hos MoMa Museum of Modern Art i New York.

I løbet af karrieren designede Kurt Østervig Jagtstolen, som måske nok er en af de mest kendte af hans mange designs. Den robuste stol i egetræ og kernelæder blev designet i 1960, og var Kurt Østervigs bud på de mange forskellige jagtstole, som især blev skabt i 1960érne.

En anden kendt stol er Baljestolen eller model 57A, som den også kaldes, som Kurt tegnede tilbage i 1957. Stolen blev lavet i samarbejde med Rolschau Møbler, som Kurt havde et fast samarbejde med. Den baljeformede stol er betrukket med enten uld eller fåreskind, og har et mede stel i eg, som er kendt fra diverse slædestole.

Et kendetegn ved mange af Kurt Østervigs mange andre designs, er de let genkendelige ben, som findes på forskellige borde og skænke. Benene har en form som et V i et organisk formsprog, som kan forbindes med den gamle Art Nouveau stil.

Kurt Østervig har, til trods for at han ikke hører til blandt de allerstørste danske arkitekter, alligevel formået at skabe et navn, som stadig høster stor opmærksomhed i dag. Det ses især fordi, at møblerne i dag atter er blevet moderne på grund af møblernes udformning og særlige formsprog.

Skriv en kommentar